Skip to content

Synstræning

Takket være vores uddannelse, vores avancerede udstyr og vores mangeårige erfaring kan vi finde den bedste løsning til netop dit behov.

øjne briller kontaktlinser problemer

Øjnenes indbyrdes samarbejde - og vigtigheden heraf

At have et godt syn er ikke kun ensbetydende med, at dit syn er korrigeret for nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl (astigmatisme).

 

Samsyn er de 2 øjnes indbyrdes samarbejde. Da cirka 80% af vores sanseindtryk foregår gennem synet er det vigtigt, at øjnene arbejder rigtigt sammen. Det vil blandt andet sige, at de skal fiksere rigtigt og at de skal kunne holde fikseringen. Endvidere må de fokusere korrekt - hermed menes, at øjnene hurtigt kan stille skarpt ved blikskift fra eksempelvis et tv til en bog. Og at man tillige kan bruge sit perifere syn i trafikken til at være opmærksom på cyklister eller fodgængere, mens man holder sit fokus på eksempelvis den forankørende bil.

 

Øjensamarbejdet bliver dårligt, hvis det ene øje meget dominerende og det andet øje svagt. Det kan sammenlignes med, at en løbers ene ben er længere end det andet - så kan man træne og træne, men man bliver aldrig en eliteløber, og kroppen bruger meget unødig energi på at kompensere for skævheden.

 

Hvis synet er ”skævt”, så bruger hjernen en masse unødig energi på at styre det – og dén energi går fra vigtige områder som for eksempel hukommelse og koncentration.

Symptomer på dårligt samsyn

Et dårligt fungerende samsyn kan komme til udtryk på mange måder. Herunder har vi listet en række af almindeligt forekommende indikationer på et udfordret samsyn:

 

  • Køresyge, svimmelhed, træthed, dårlig balance, hovedpine
  • Koncentrationsbesvær og træthed i forbindelse med nærarbejde
  • Udfordringer i forbindelse med læsning:
    • Springer ord over
    • Læser samme linje flere gange
    • Har brug for at følge linjen med en finger
    • Blinker meget ved læsning
    • Læser langsomt og/eller hakkende
    • Oplevelse af at teksten bevæger sig eller bliver uskarp
  • Holder hånden for det ene øje
  • Dobbeltsyn
  • Orienteringsproblemer - især i trafikken
  • Lysfølsomhed

Sådan kan vi hjælpe dig

Indledende kan vi tilbyde en uforpligtende synsundersøgelse, som kan afdække dit samsyn og således danne baggrund for en vurdering af, om synstræning vil være den rette metode til at imødegå dine givne symptomer.

 

Såfremt vi vurderer, at synstræning kan være gavnligt for dig, vil der blive tilpasset et individuelt forløb. Træningen skal typisk ske 5-6 gange ugentligt med en varighed af cirka 15-20 minutter pr. dag. Et træningsforløb strækker sig ofte over 12-16 uger.

 

Man skal forvente, at synstræningen er hårdt arbejde! Du vil naturligvis få en grundig instruktion i de forskellige øvelser, som også vil blive varieret forløbet igennem. Men grundlæggende kræver synstræning god selvdisciplin og vedholdenhed. Til gengæld er der evidens for rigtig fine resultater, hvis du vælger at investere tiden og indsatsen.

Besøg Optiker Frank

Vores klinik har siden starten i 1953, bygget på den samme grundidé, nemlig at vores uddannelse og mangeårige erfaring skal bruges til at rådgive den enkelte klient bedst muligt. Klinikkens optikere er veluddannede og naturligvis autoriserede. Vi råder over to professionsbachelorer i optometri ud over optiker og indehaver Flemming Frank, som foruden arbejdet i klinikken også har fungeret som ekstern underviser på Optikerhøjskolen i Randers.

Svagsynsoptik herning
Multileje

Lej alle de briller, du måtte ønske.

LÆS MERE