Typer af kontaktlinser
Der findes et væld af bløde, hårde og special kontaktlinser på markedet


Bløde kontaktlinser
Bløde kontaktlinser fåes som endagslinser, 14-dagslinser eller månedslinser. Vi fører et bredt sortiment af bløde kontaktlinser fra anerkendte leverandører.
Kom ind i forretningen, så vi sammen kan finde frem til præcis den linsetype, som bedst imødekommer dit synsbehov - uanset om du er langsynet, nærsynet, har bygningsfejl eller behov for læsestyrke i dine kontaktlinser.
Hårde kontaktlinser
Der findes et væld af hårde kontaktlinser på markedet. Disse kan inddeles efter kategori:
Standardlinser
Hvis man kan acceptere en lidt længere tilvænning, får man med et sæt hårde kontaktlinser en rigtig god og prisbillig linseløsning. De hårde standardlinser kan tit være en rigtig god idé, hvis man har en moderat til stor bygningsfejl (omkring 1-2 D cylinder).
Specialfremstillede linser
Ved større bygningsfejl kan det være nødvendigt at "skræddersy" en hård speciallinse, dels for at opnå et optimalt syn, men ligeledes for at skabe komfortabel linsebæring.
Et væld af muligheder
Vi har et stort repertoire indenfor RGP linser (hårde kontaktlinser). Vi kan tilpasse:
- Ortho-K-linser (Natlinser)
- Sclerallinser
- Minisclerallinser
- Corneallinser
Derudover kan vi tilpasse en række øvrige speciallinser. Disse kan du læse nærmere om nedenfor.