ChromaGen

Linser til afhjælpning af farveblindhed samt læse/skrivevanskeligheder

farveblind kontaktlinser chromagen herning

Kontaktlinser til at afhjælpe farveblindhed

Mellem 8 og 10% af befolkningen lider af en eller anden form for nedsat farveopfattelse. Der er 16 gange flere mænd end kvinder, der lider af "farveblindhed". Den mest almindelige defekt er grøn farveblindhed, også kaldet "deutan".

 

Cirka 10% af befolkningen lider af en eller anden form for læse- eller skriveblindhed. De lider af "dysleksi" eller "dysgrafi". Der er 4 gange flere drenge end piger, der lider af dysleksi. Dysleksi har intet med intelligensen at gøre – i virkeligheden er børnene mere intelligente end man kunne tro ud fra deres læseevner.

Få gavn af ChromaGen

Disse befolkningsgrupper kan have gavn af ChromaGen – bløde kontaktlinser eller specialglas med forskellige filterfarver.

 

Vi hos Optiker Frank forhandler ChromaGen, som bliver produceret hos Cantor+Nissel. Det drejer sig om højvæskeholdige linser på 74% - Hydrofit 74, som leveres indfarvet i 16 forskellige filterfarver, eller CR39 glas i 7 forskellige filterfarver.

Et bedre syn

Gennem en test af klienten fremfindes den filterfarve der giver den største farveopfattelse på det ikke dominerende øje. Denne linse vil give klienten en helt ny opfattelse af farver. Klienten vil opleve, at farver, der tidligere smeltede sammen, nu opleves som to forskellige farver. TIl farveblinde anvendes primært kontaktlinser.

Kontaktlinser til læse og/eller skrivevanskeligheder

De samme filtre har vist sig at have en gavnlig effekt på folk der lider af læse- og/eller skrivevanskeligheder - dysleksi og dysgrafi, ja selv på folk med dyspraksi (klodsethed). Undersøgelser i England har påvist at over 97% af de farveblinde oplevede en signifikant forstærkning af deres farveopfattelse - og på klienter med dysleksi er der rapporteret en fremgang i læse- og skrivehastighed, som er væsentlig bedre end med andre behandlings- og træningsformer. Til klienter med dysleksi anvendes primært CR39 filtre.

Er ChromaGen være noget for mig?

En grundig undersøgelse af din farveopfattelse vil danne grundlag for en vurdering af, om ChromaGen kan være en gavnlig løsning til netop dit synsbehov. Prisen for en sådan udredning er 1200 kr. Hvis testen falder negativt ud er det din eneste udgift. Såfremt testen derimod er positiv og ChromaGen-linser kan være en hjælp for dig, skaffer vi den eller de udmålte linser hjem. Afhængig af din individuelle situation kan det være tilstrækkeligt med en linse på det ene øje, alternativt vil løsningen være en linse på både højre og venstre øje.

Når linserne er kommet hjem skal du have undervisning i isætning, udtagning og generel håndtering af linserne, tillige med at der skal laves en opfølgende kontrol på linserne. Dette koster 700 kr.

Selve ChromaGen-linsen koster 3200 kr. pr. stk. En linse er normeret til at holde 12 måneder, og hvis den kun bruges lejlighedsvist vil du kunne regne med at bruge den i flere år.

Ønsker du yderligere information er du meget velkommen til at kontakte os - vi glæder os til at hjælpe dig